Nordtyskland byder på flere flotte og udfordrende golfbaner, så vil man på en kort og nem golfferie er det nordlige Tyskland sagen. Flere af golfbanerne ligger i forbindelse med golfhoteller, der tilbyder alverdens faciliteter, så man kan sagtens tage resten af familien med. Flere steder tilbydes der specielle golfpakker, hvor greenfee og lån af udstyr er med i prisen for en overnatning. Da afstanden fra Danmark ikke er særlig stor, er der også flere golfhoteller, som arrangerer weekendture specielt fra Danmark.
Der er ikke tal på hvor mange golfbaner, der findes i Nordtyskland, da der hele tiden bliver lavet nye. Men med mindst 50 baner mellem Hamburg og grænsen til Danmark, er der nok at vælge mellem. De nærmeste baner ligger i Schleswig-Holstein og her kan man f.eks. besøge Gut Apeldör, Gut Uhlenhorst, Golfpark Fehmarn, Seeschlösschen, Büsum Dithmarschen, Gut Bissenmoor og Lübeck-Travemünder Golfklub. Den største er Gut Apeldör, som er et golfresort med 36 huller. De store bølgende greens og vandhazarder, gør banen til en af de flotteste i området.
Golfsæsonen i Nordtyskland er som i Danmark fra april til oktober. Uden for denne periode, lukker flere golfbaner og man kan risikere at køre langt, for at finde en som er åben. Nogle baner reklamerer dog med forår og efterårsåbent, så det er ikke helt umuligt.
Golfbanerne i Nordtyskland minder meget om de danske, da naturen er rimelig ens. Kommer man derimod længere ned i Tyskland ændrer banerne sig i takt med landskabet. Prisniveauet er stort set som i Danmark.